Parterapi
Parterapi er grundlæggende hjælp til at ændre et negativt mønster, der kommer i vejen for kontakt.
Uanset handlinger, mener jeg ikke, der findes skurke og helte i en relation. Jeg undersøger - sammen med jer - årsagen til, at I kommer langt fra hinanden, så I oplever konflikt eller tavshed.
Sammen er vi optagede af, hvad der står i vejen for, at I kan finde kontakten og intimiteten med hinanden. Det kan være, I har oplevet svigt i relationen - nu eller tidligere i relationen. Det kan være utroskab, men også andre former for tillidsbrud. Travle liv, dårlig kommunikation eller gamle erfaringer, der blander sig i nutiden.
Sammen skaber vi et fortroligt rum, hvor jeg hjælper jer ved at have jeres følelsesmæssige- og kommunikative samspilsmønstre i fokus.
Vi undersøger, hvorfor I slår jer på hinanden, og jeg hjælper jer med, at bryde jeres mønstre, så I opnår det, I gerne vil.